Ved at klikke på "Accepterer" tillader du os at bruge cookies på vores websted, sociale medier og partnerwebsteder for at forbedre og personalisere vores butik og til analyse- og marketingformål. Alternativt kan du vælge Accepterer ikke til brugen af cookies - i dette tilfælde bruger vi kun de vigtige cookies. Ved at klikke på "Sæt indstillinger" kan du ændre dine cookieindstillinger. Du kan når som helst ændre cookieindstillingerne og tilbagekalde din tilladelse på siden med cookiepolitik. Du kan finde flere oplysninger i vores persondatapolitik.
Ved hjælp af dette værktøj kan du vælge og deaktivere sporings- og analyseværktøjer, der bruges på dette websted
Din browser er indstillet til at nægte cookies
Tillad venligst dette, eller tjek om du evt. har sikkerhedssoftware der blokerer cookies.
Led Zeppelin blev kaldt en supergruppe allerede før, de udsendte deres første album i 1969. Og gruppen havde held i sprøjten fra dag ét.
Guitaristen Jimmy Page, sangeren Robert Plant, trommeslageren John Bonham og bassisten og tangentspilleren John Paul Jones fik noget nær verdens fedeste pladekontrakt med Atlantic Records. Den kontrakt fik manageren Peter Grant forhandlet på plads, ligesom Grant tog sig alle andre forretninger for Led Zeppelin. Grant havde en uimodståelig forhandlingsevne - og der, hvor den slap op, forlængede Grant business-metoderne med trusler om tørre tæsk. Og det virkede. Altid.
Allerede før heavy-årtiet 1970’erne startede, havde Led Zeppelin udgivet to multiplatin-sælgende albums, bl.a. den berygtede ”Led Zeppelin II” (1969), der indeholder hitsinglen ”Whole Lotta Love”, sangen med monster-riffet over alle monster-riffs.
Men alt, hvad Led Zeppelin rørte ved i deres ti år lange karriere, blev til guld - eller rettere: multiplatin. Det titelløse album, ofte bare kaldet ”Led Zeppelin IV”, fra 1971 har solgt mere end 23 millioner eksemplarer alene i USA. Albummet inkluderer power balladen ”Stairway To Heaven”, der er blevet en institution på radiostationer. Utallige fans har desuden brugt sangen til begravelser og andre højtidelige ceremonier.
Myterne om ”Stairway To Heaven” er talrige. Bl.a. er Zeppelin blevet beskyldt for at belægge sangen med de såkaldte baglæns beskeder (backward masking), der skulle rumme satanistiske budskaber. Beskyldningerne er grundløse, men det gør dem ikke mindre levedygtige.
Der er mange myter om Led Zeppelins firt med det okkulte. Disse myter stammer bl.a. fra Jimmy Pages interesse for okkultisten Aleister Crowley, der blev kaldt ”Verdens Ondeste Mand”. Sandheden er dog, at Led Zeppelins budskab ofte var vældig fredeligt, og store dele af albummet ”Led Zeppelin III” (1970) består af flower power-sange. Dog rummer albummet det, der velsagtens er verdens første viking metal-sang: ”Immigrant Song”.
Led Zeppelin var et visuelt stærkt band. Og mange af gruppens covers er blevet kunstneriske artefakter for fans. Det gælder f.eks. den smukke omslagsillustration til albummet ”Houses Of The Holy” (1973) og de fire symboler, der optræder på ”Led Zeppelin IV”. Et tredje fanombejlet cover er det, man finder på opsamlingsalbummet ”Mothership” (2007), der rummer gruppens allerbedste skæringer såsom ”Kashmir”, ”Dazed And Confused” og ”No Quarter”.
Anmelderne og smagsdommerne hadede Led Zeppelin fra starten, men den store ungdomsgruppe, der var til hård rock, elskede bandet. Og succesen har varet lige indtil i dag.
Den 25. september 1980 døde trommeslageren John Bonham i en alkohol-relateret ulykke. Led Zeppelin besluttede, at deres trommeslager var uerstattelig, og at det ikke gav mening at forsætte uden Bonham. Altså: Led Zeppelin gik i opløsning.
Siden da har Page, Plant og Jones kun optrådt sammen ved få lejligheder. Koncertalbummet ”Celebration Day” (2012), der blev optaget i 2007, dokumenterer, at de tre gamle Zeppelin-drenge stadig er i fuld vigør kunstnerisk.
Hos EMP har vi kæmpeudvalg af Led Zeppelin T-shirts og andet Led Zeppelin merchandise.